Lyskeskader

En lyskeskade er en fællesbetegnelse for en skade, der kan sidde fire forskellige steder i lyskeregionen. Desuden kan der være andre skader, der giver smerter, som minder om lyskeskader. Ved lidelser i hofteleddet kan der være smerteudstråling til lysken og nedsat bevægelse i lænd og bækken kan ligeledes give udstrålende smerte til lyskeregionen.

En af årsagerne til lyskeskader er længerevarende hård bealstning, som fører til en overbelastning. Derved opstår der bittesmå skader i muskler og sener, og det medfører en irritationstilstand (inflammation), som giver smerter og nedsat funktion. Ud over den egentlige belastningsskade kan der opstå andre skader i musklerne lige fra små fibersprængninger til total overrivning. Der kan også opstå irritation i underliggende slimsække.​

Det er typisk belastningsskaden, som de fleste mennesker døjer med. Faren ved belastningsskaden er, at den ofte bliver mere eller mindre ignoreret i starten. Dette kan medføre meget langvarige gener, som er utrolig vanskelige at behandle.

Hvor sidder lyskeskader?

Lyskeskader sidder oftest svarende til et af følgende steder:

  • Den øverste del af den lange lige lårmuskel.
  • De muskler, der fører benet indad.
  • Hofteleddets bøjemuskel.
  • Den lige bugmuskel, som sidder fast nede på skambenet.

Fælles for dem alle er, at hovedsymptomet er smerter ved belastning.

Den lange lige lårmuskel

Udspringer fortil på hoften, lidt ud mod siden og lidt højere oppe end hofteleddet. Musklen forløber nedad og indgår i den sene, der omslutter knæskallen. Musklens virkning er dels at hjælpe med til at bøje i hofteleddet, dels at strække knæleddet.


Musklen overbelastes især ved gentagen sprint, og ved mange hårde spark til en fodbold. Skaden sidder som regel helt øverst i musklen svarende til området, hvorfra den udspringer. Der vil især være smerter, når man bøjer hofteleddet eller strækker i knæleddet mod modstand.

Benets indadfører

Der findes flere muskler, der kan føre benet indad. Men den muskel, der oftest rammes af en skade, er den, man kalder 'den lange indadfører'.


Den udspringer fra skambenet og går nedad og bagud og hæfter på lårbensknoglens bagside (cirka midt på benet). Musklens funktion er, som navnet siger, at føre benet indad mod det andet ben.

Skaden eller inflammationen sidder oftest i området omkring musklens udspring. Skaden opstår ved mange former for idræt, hvor benet føres indad mod modstand (for eksempel indersidespark ved fodbold) samt ved hård løbetræning. Der vil især være smerter, når benet føres indad mod modstand.

Hofteleddets bøjemuskel

Er den vigtigste bøjemuskel for hofteleddet. Den udspringer helt inde fra rygsøjlens lændehvirvler, og fra bækkenets inderside. Den forløber nedad og fremad og tilhæfter på indersiden af lårbenet, længere nede end hofteleddet. Som navnet siger, er funktionen at bøje benet i hofteleddet.


Overbelastningsskaden eller inflammationen sidder som regel omkring tilhæftningen på lårbenet. Den opstår hyppigst i forbindelse med belastning på let bøjet hofteled. For eksempel løb op ad bakke, kraftigt løb i tungt føre som mudder, sne og sand, skudtræning i fodbold, diverse former for spring samt ved vægttræning. Der vil være smerter i lysken, hvis man bøjer i hofteleddet mod modstand.

Den lige bugmuskel

Udspringer fra ribbenene ud for brystbenets spids samt fra brystbenets spids. Den forløber lige ned og tilhæfter sig øverst på skambenet. Der er to lige bugmuskler, som ligger lige ved siden af hinanden delt af tværsener.


Musklen er med til at bøje kroppen forover. Den overbelastes især ved idræt, hvor man spænder musklen meget. Det kan være i forbindelse med diverse kast, ketsjerspil og ved styrketræning (især 'sit ups'). Musklen belastes også ved skudtræning til fodbold. Der vil være smerter omkring området, hvor musklerne hæfter på skambenet, når man spænder bugmusklerne.

Hvad kan man selv gøre ved en lyskeskade?

Er skaden opstået akut skal der behandles efter det såkaldte ’RICE-princip’ (Ro, Is, Compression og Elevation) de første par dage. Nedkøl området i 20 min. 3 gange dagligt.

Det er vigtigt at holde pause allerede ved de første tegn på lyskeskade. Derved forhindrer man, at skaden bliver kronisk og meget svær at behandle.

Det kan være lidt af en fælde, at symptomerne i starten ofte er meget sparsomme og eventuelt forsvinder, når musklen er 'varm'. Men smerten vender tilbage efter træning og da nogle gange værre end tidligere.

Man må ikke vende tilbage til træning, før musklen kan belastes uden, at det gør ondt. I mellemtiden må man træne resten af kroppen og konditionen på anden måde. For eksempel ved cykling og vægttræning. Når smerten er forsvundet, er det vigtigt at genoptræne musklen ordentligt, inden man starter på sin almindelige træning. Hvis det er muligt, kan man med fordel træne med en fysioterapeut de første gange. I første omgang skal man træne helt uden modstand, eventuelt skal man blot starte med at spænde musklen og derefter holde den spændt i kort tid. Derefter kommer der mere og mere bevægelse og øget belastning ind i træningen. Man kan eventuelt anskaffe sig en kraftig elastik til at træne belastning med.

Når man dyrker idræt, er det vigtigt, at man er i en ordentlig grundtræning, da risikoen for skader derved mindskes. Det er vigtigt, at man laver en skadeforbyggende træning, der passer lige præcis til den idræt, man dyrker.

Behandling

Det er ikke alle lyskeskader, som har gavn af manuel behandling i form af massage, men nogle har. Ved undersøgelsen vil kiropraktoren eller fysioterapeuten give en vurdering af hvad der kan gavne den enkle patient, således at denne hurtigst muligt kan vende tilbage til sin idræt. For eksempel vil mange opleve smerter i ryg, bækken og lår grundet ændret gangfunktion. Disse ting er vigtige at få behandlet, så de ikke udvikler sig og forhindrer optimal genoptræning.​

FØLG OS PÅ FACEBOOK

​​På vores Facebook, kan du se de seneste ​billeder og opdateringer fra vores hverdag.​

Firmanavn & CVR​

Svendborg Kiropraktik & Fysioterapi

CVR: 21505641

Adresse

Hulgade 9, 2. sal

5700 Svendborg

Kontakt os